Per Kirkeby, Gud og Grønland

Per Kirkeby, Gud og Grønland

– en kunstskøjteløber i Isbjørneland

Foredragsholder Povl Götke om Per Kirkebys forhold til kristendom:

“Det religiøse aspekt i Kirkebys værk er ikke noget, som først kommer til med sygdom og alderdom. Det ligger der fra begyndelsen af. Grønland gav det både form og indhold. Her møder han nemlig det hellige i en form, som religionsforskeren Rudolf Otto har beskrevet som tremendum et fascinosum, altså skræmmende og tiltrækkende på én og samme tid.

Man skal ikke have læst ret meget af Kirkebys forfatterskab, før man finder ud af, at der helt klart er “et dyr i åbenbaringen”. Det er isbjørnen. Isbjørnen er for Kirkeby indbegrebet af naturen som liv og død.

En ubestemt, generaliseret angst hos den unge Kirkeby, og siden en masse konkret frygt affødt af blodpropper, hjerneblødninger og arytmisk hjertefunktion hos den aldrende Kirkeby, bliver fuldstændigt overlejret af og indoptaget i isbjørnen som naturfænomen.

Som Minik Rosing har skrevet om isbjørnen: som oftest ser man den ikke, og man hører den heller ikke. Man sover trygt. Men om morgenen opdager man sporene rundt om teltet…

Kirkeby er I Grønland første gang i 1958 som en ganske ung, knap 20-årig geologistuderende. Dermed bliver en drengedrøm til virkelighed. Hele livet igennem, ca. 15 gange, vendte Kirkeby tilbage til Grønland på ofte længerevarende ophold. Og hver gang er det med isbjørnen i baghovedet. Hele tiden.

Lic. theol. Povl Götke (ph.d) er adj. lektor ved Ilisimatusarfik, universitetet i Grønland. Han har i flere omgange skrevet katalogtekster til udstillinger og været med til at kuratere, bl.a. sammen med tidl. forstander Bent Andreasen: Malermunken. Kirkebys stentryk, kalkmaleriet og den byzantinske ikon på Museet Holmen i 2010.