Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Åbent Atelier og omvisning på Haabet

18. juni: 16:00 - 17:00

DKK 100

Kom med til årets første Åbent Atelier arrangement, hvor du kan møde den amerikanske kunstner Rosy Keyser og høre om hendes kunstneriske arbejde og ophold på Læsø. Rosy Keyser er fra maj til august udvalgt til Læsø AiRs arbejds- og opholdsprogram.

Rosy Keyser er født i 1974 i Baltimore, Maryland i USA og er særligt kendt for sine storstilede, abstrakte malerier. I dansk sammenhæng er Keyser repræsenteret i samlingen på Louisiana og har udstillet på Louisiana og Kunsten i Ålborg. Keyser har gennem mange år været inspireret af Per Kirkeby og Asger Jorn i sit eget kunstneriske virke.
Åbent Atelier med Rosy Keyser foregår på engelsk og dansk.

Der vil undervejs også blive holdt en omvisning på Haabet, hvor der fortælles om Per Kirkebys mangeårige virke på Læsø. Der fortælles blandt andet om det smukke atelier, som er tegnet af arkitektbrødrene Ib og Jørgen Rasmussen. Der vises også rundt i området omkring Haabet, hvor Prøvemarken – Per Kirkebys testfelt for udviklingen af hans anerkendte murstensskulpturer – befinder sig.

Omvisningerne er en del af det helårlige arrangementsprogram ved Læsø Artist in Residence, som er venligst støttet af Det Obelske Familiefond, Augustinus Fonden, Den Jyske Kunstfond, Statens Kunstfond, Region Nordjylland og Læsø Kommune.

Pris: 100 kr. betales ved fremmøde, MobilePay eller kontant

Detaljer

Dato:
18. juni
Tidspunkt:
16:00 - 17:00
Pris:
DKK 100
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
,
Besøg arrangørens hjemmeside.

Arrangør

Læsø Artist in Residence (Læsø AiR)

Sted

Bangsbohave
Læsø 9940 + Google Maps

Billetter

Billetter købes ved arrangementstart – hvis der ikke er angivet andet. Betaling sker med enten MobilePay eller kontant.