Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Åbent Atelier med Birgitte Ejdrup Kristensen og omvisning på Haabet

27. august: 16:00 - 17:00

DKK 100

Dagens Åbent Atelier arrangement er det sidste med den danske kunstner Birgitte Ejdrup Kristensen under hendes arbejdsophold ved Læsø Artist in Residence. Her taler vi med Birgitte om hendes kunstneriske arbejde og ophold på Læsø.

Birgitte Ejdrup Kristensen er uddannet fra det Jyske Kunstakademi suppleret med studier ved Arkitektskolen i Århus. Birgitte har i mange år arbejdet med skulptur i det offentlige rum med en særlig interesse for det stedsspecifikke og den inddragende proces. De senere år har Birgitte haft en særlig interesse for Kirkebys murstensskulpturer, og ønsker med sit ophold på Læsø at få lejlighed til at nærstudere Prøvemarken og Kirkebys forarbejder til hans murstensskulpturer realiseret rundt omkring i verden.

Omvisning på Haabet

Der vil undervejs også blive holdt en omvisning på Haabet, hvor der fortælles om Per Kirkebys mangeårige virke på Læsø. Der fortælles blandt andet om det smukke atelier, som er tegnet af arkitekt Ib Rasmussen. Der vises også rundt i området omkring Haabet, hvor Prøvemarken – Per Kirkebys testfelt for udviklingen af hans anerkendte murstensskulpturer – befinder sig.

Arrangementet er en del af det helårlige arrangementsprogram ved Læsø Artist in Residence, som er venligst støttet af Det Obelske Familiefond, Augustinus Fonden, Den Jyske Kunstfond, Statens Kunstfond, Region Nordjylland og Læsø Kommune.

Pris: 100 kr. betales ved fremmøde, MobilePay eller kontant

Foto: Anne Sofie Kloughard

Detaljer

Dato:
27. august
Tidspunkt:
16:00 - 17:00
Pris:
DKK 100
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
,
Besøg arrangørens hjemmeside.

Arrangør

Læsø Artist in Residence (Læsø AiR)

Sted

Haabet
Tørkerivejen 13
Læsø, 9940 Danmark
+ Google Maps

Billetter

Billetter købes ved arrangementstart – hvis der ikke er angivet andet. Betaling sker med enten MobilePay eller kontant.