Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Mød Mamma Andersson på Haabet

20. september: 16:00 - 17:00

D.KR100,00

Karin Andersson, med kunstnernavnet Mamma Andersson, er en af Sveriges mest internationalt anerkendte kunstnere og bliver betegnet som en af Nordens vægtigste samtidskunstnere. Hun har udstillet i gallerier og kunstmuseer over hele verden, og bliver repræsenteret af Gallery Magnus Karlsson i Stockholm, Stephen Friedman Gallery, London og David Zwirner, New York.

I Danmark blev hendes værker senest fremhævet i udstillingen Tal R & Mamma Andersson – Omkring Hill på Kunsten i Aalborg fra oktober 2022 til april i år. I 2021 havde hun desuden en stor solo udstilling med 60 billeder, HumDrum Days, på Louisiana, Museum of Modern Art, i Humlebæk.

For tiden er Mamma Andersson gæst hos Læsø Artist in Residence på Haabet, hvor hun arbejder i Per Kirkebys (1938-2018) tidligere atelier.

Onsdag 20. september kl. 16.00 kan publikum stifte bekendtskab den svenske kunstner ved Åbent atelier på Haabet. Her vil Mamma Andersson fortælle om sin kunst og måske lidt om sin kommende udstilling i Paris i oktober.

Anna Karin Andersson er født og opvokset i Luleå i det nordlige Sverige, tæt på polarcirklen, og har senere studeret på det Kongelige Svenske Kunstakademi i Stockholm.

Som billedkunstner har hun både markeret sig med sine fortællende malerier – ofte scener fra en hverdag – der vækker betragterens nysgerrighed, og sine landskabsbilleder med sort som en gennemgående farve.

Foto: Sofia Viol

Arrangementet er en del af Læsø Kunst og Kultur og Læsø AiRs helårlige program, som er venligst støttet af Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond, Gangsted Fonden, Knud Højgaards Fond, Læsø Kommune, Region Nordjyllands Kulturudviklingspulje og Statens Kunstfond.

Detaljer

Dato:
20. september
Tidspunkt:
16:00 - 17:00
Pris:
D.KR100,00
Begivenhed Kategori:
Besøg arrangørens hjemmeside.

Arrangør

Læsø Artist in Residence (Læsø AiR)

Sted

Haabet, Tørkerivej 13
Tørkerivej 13
Læsø, 9940 Danmark
+ Google Maps

Billetter

Billetter købes ved arrangementstart – hvis der ikke er angivet andet. Betaling sker med enten MobilePay eller kontant.