Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kirkeby udstilling på Haabet

1. juli: 14:00 - 17:00

Et samarbejde mellem Museum Jorn i Silkeborg og Læsø Kunst og Kultur har ført til udstillingen Per Kirkeby – Tidlige Eksperimenter, der vises i Kirkebys tidligere atelier Haabet i juli.

Udstillingen belyser den tidlige del af kunstnerens store grafiske produktion. Kirkeby er kendt for sine abstrakte naturfortolkninger og sit engagement i Eks-skolen. De færreste kender dog Kirkebys tidligste grafiske værker, hvor træsnit spiller en central rolle

Per Kirkeby – Tidlige Eksperimenter giver et repræsentativt indblik i Kirkebys tidlige produktion fra 1950’erne og frem, og suppleres af flere skulpturer, herunder en i mursten.

Museum Jorn huser i dag den mest omfattende museale Kirkeby-samling, Kirkebys personlige arkiv og centrale værker fra hele hans karriere. Kirkeby-arkivet er skabt af kunstneren selv, og giver en unik indsigt i kunstnerens kreative processer, inspirationskilder og tankesæt, fra ide til skitse til færdigt værk.

Udstillingen ”Per Kirkeby – Tidlige Eksperimenter” åbner lørdag 1. juli kl. 14.00 på Haabet, Tørkerivej 13, og der er fri adgang til åbningen.

Trygve Natvig vil byde velkommen, mens seniorforsker og tidligere direktør på Museum Jorn, Jakob Thage, åbner udstillingen.

Der bydes på en forfriskning, og der er lejlighed til at se udstillingen. Derudover vises Søren Ryges film fra 1995 om Kirkeby på Læsø.

Udstillingen kan ses hele juli onsdag-søndag kl. 11.00-15.00. Entré 50 kr.

Detaljer

Dato:
1. juli
Tidspunkt:
14:00 - 17:00
Begivenhed Kategori:
Besøg arrangørens hjemmeside.

Arrangør

Læsø Kunst og Kultur

Sted

Haabet, Tørkerivej 13
Tørkerivej 13
Læsø, 9940 Danmark
+ Google Maps

Billetter

Billetter købes ved arrangementstart – hvis der ikke er angivet andet. Betaling sker med enten MobilePay eller kontant.