Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

I Kirkebys spor – omvisning på Haabet

17. august: 19:30 - 21:00

DKK 100

Bent Andreasen, der er ny formand for Fonden, der ejer Per Kirkebys tidligere kunstnerbolig, leder en omvisning på stedet – og giver en introduktion til Per Kirkebys mangesidede arbejde som kunster.

Vægten lægges på de mange lag, der kan aflæses i Kirkebys kunst – og på den inspiration han henter i naturen, på rejser og fra Byzans. Der bliver lejlighed til et kik i det atelier han byggede – og der fremvises nogle kunsttryk bl. a. af de værker, der blev til på Læsø.

Efter omvisningen serveres et glas portvin og lidt ost. – Og der bliver sluttelig lejlighed til en vandring for de godt gående på de nærliggende skovveje i den natur, hvor Kirkeby fandt strukturer og hentede ”tilladelse” til at male sine billeder.

Bent Andreasen er kursusleder og har haft tanghus på Læsø siden 1995. Han har tidligere været præst, højskoleforstander og formand for Museet Holmen i Løgumkloster.

Arrangementet er en del af det helårlige arrangementsprogram ved Læsø Artist in Residence (Læsø AiR), som er venligst støttet af Det Obelske Familiefond, Augustinus Fonden, Den Jyske Kunstfond, Statens Kunstfond, Region Nordjylland og Læsø Kommune.

Pris: 100 kr. betales ved fremmøde, MobilePay eller kontant

 

Detaljer

Dato:
17. august
Tidspunkt:
19:30 - 21:00
Pris:
DKK 100

Billetter

Billetter købes ved arrangementstart – hvis der ikke er angivet andet. Betaling sker med enten MobilePay eller kontant.