Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Åbent Atelier med grafisk kunstner

19. august: 16:00 - 17:00

D.KR100,00

Når Louise Hold Sidenius rykker ind Asger Jorns (1914-1973) tidligere atelier i begyndelsen af august, er hun den anden kunstner, der i år har fået tildelt fire ugers arbejdsophold i Bangsbohave som Læsø Artist in Residence.

Louise er uddannet grafisk designer fra Rietveld Academie i Holland med en master i typografi fra Werkplaats Typografie i Arnhem. I sin praksis laver hun bøger og arbejder både som redaktør, grafisk designer, trykker og bogbinder.

Derudover arbejder Louise som freelance grafisk designer, og hun har designet bøger sammen med adskillige internationale billedkunstnere. Hun var kurator på “Danish Artists’ Books – The Exhibition” (Overgaden, 2013) og “Kunstnerbøger, vildt voksende” (Den Frie, 2016).

I 2014 og 2015 blev hun nomineret til Den Danske Bogdesignpris og vandt sølvmedalje for designet af bogen Danske Kunstnerbøger ved konkurrencen “Best Book Design from Countries All over the World” i 2015. Desuden blev Louise vinder af Albertsen Fondens Pris 2016 for sit arbejde med at udvide opfattelsen af bogen som objekt og medie, og hun modtog Danmarks Nationalbanks Jubilæumslegat i 2018.

I sin ansøgning til Læsø AiR skriver Louise blandt andet:

”Jeg har længe gået med en idé om at fokusere mit næste bogprojekt på Asger Jorn. Særligt bogen Jorn Scultore, der blev udgivet umiddelbart efter hans død i 1973”.

Ved Åbent Atelier lørdag 19. august vil Louise fortælle mere om sit arbejde og det projekt, hun arbejder med på Læsø.

Arrangementet er en del af Læsø Kunst og Kultur og Læsø AiRs helårlige program, som er venligst støttet af Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond, Gangstedfonden, Knud Højgaards Fond, Læsøfærgen, Læsø Kommune, Region Nordjyllands Kulturudviklingspulje og Statens Kunstfond.

Detaljer

Dato:
19. august
Tidspunkt:
16:00 - 17:00
Pris:
D.KR100,00
Begivenhed Kategori:
Besøg arrangørens hjemmeside.

Arrangør

Læsø Artist in Residence (Læsø AiR)

Sted

Bangsbohave, Lille Strandgårdsvej 28, 9940 Læsø
Lille Strandgårdsvej 28 Læsø 9940 Danmark + Google Maps
Besøg arrangørens hjemmeside.

Billetter

Billetter købes ved arrangementstart – hvis der ikke er angivet andet. Betaling sker med enten MobilePay eller kontant.